Salgs- og marketingchef til Vega Salmon

ULDBJERG - en del af Comentor - Esbjerg Area, Denmark

Posted 782 days ago
  • Experience
    Mid-Senior level
  • Job function
    Sales, Marketing, Management
  • Employment type
    Full-time
  • Industry
    Food Production, Import and Export
  • Job ID
    3470570

This is a preview of the Salgs- og marketingchef til Vega Salmon job at ULDBJERG - en del af Comentor. To view the full job listing, join LinkedIn - its free!Join LinkedIn - its free!

About this job

Job description

Erfaren købmand fra fødevarebranchen

Vega Salmon A/S er en toneangivende, ambitiøs virksomhed præget af stærke handelsgener og en hand-lingsorienteret og direkte virksomhedskultur. Virksomheden har siden opstart oplevet vækst, men ønsker fremadrettet at fastholde og udbygge den eksisterende markedsposition, samt have et massivt fokus mod nye markeder og kunder - specifikt at gøre Tyskland til et nyt stort ”hjemmemarked” og intensivere fokus mod Australien og USA.

I spidsen for massiv vækst
Det er derfor besluttet at styrke virksomhedens salgsorganisation med en ny salgs- og marketingchef, som kommer til at operere med udgangspunkt fra hovedkontoret i Esbjerg. Vigtigst for at søge stillingen er, at du brænder for at stå i spidsen for Vega Salmons globale salgs- og markedsudvikling samt virksomhedens branding og synlighed. Som Salgs- og marketingchef refererer du til den administrerende direktør, indgår i ledelsen og har det strategiske såvel som operative ansvar for salgs- og marketingafdelingen som består af 4 sælgere.
Du skal forvente at have mellem 40-60 rejsedage om året, ligesom du skal implementere faktabaseret salgs-ledelse, hvor brug af fx CRM er en af faktorerne. Derudover skal du udarbejde af en solid go-to-market strategi i samarbejde med virksomhedens øvrige ledere. Den skal være fundamentet for virksomhedens ambitiøse vækstplan for de næste 3-5 år.

Desired Skills and Experience

Dokumenteret track-record med salg af fødevarer
Du har en relevant kommerciel uddannelse og dokumenteret track-record med såvel direkte som indirekte salg indenfor fødevarebranchen. Du har sandsynligvis arbejdet med Key Account Management, eksport og forædling af fødevarer og har en god portion erfaring i hands-on koncept- og markedsudvikling. For at få succes i jobbet er det afgørende, at du har erfaring med ledelse af en mindre salgsafdeling samt har flair, forståelser og indsigt i marketingdiscipliner, således du kan rammesætte og følge op på eksterne leverandører. Der vil være en 80/20 fordeling imellem salg og marketing i arbejdsopgaverne.

Du ser dette job som en god mulighed for at udvikle dig til en skarp salgsdirektør og på sigt som Adm. Direktør - for os er det vigtigt, at du har potentialet til at nå dette niveau, men at du også er realistisk om dit nuværende niveau og formåen.

Som person er du kendetegnet ved et stort drive. Du er målrettet, initiativrig og går gerne forrest med lyst og mod til at udfordre dine omgivelser i din bestræbelse på altid at eksekvere salgsstrategien så effektfuldt som muligt. Du opleves desuden som en inspirerende og innovativ leder samt en dygtig sælger med stærke kommunikative og forhandlingsmæssige evner.

About this company

ULDBJERG - en del af Comentor

Vega Salmon A/S er et produktions- og handelsselskab, der hovedsageligt producerer røget fisk i høj kvalitet. Virksomheden har hovedkontor i Esbjerg, og produktionen bliver i efteråret 2012 henlagt til Nordtyskland. Med flere års erfaring i produktion og salg af røgvarer, gør Vega Salmon A/S forretning med en bred vifte af kunder fra grossister og forhandlere til catering. Virksomheden producerer til det danske marked, men sælger primært til markederne i Europa. Vega Salmon A/S producerer i henhold til forskellige gamle traditionelle opskrifter kombineret med moderne teknologi.
Vega Salmon A/S er en spændende virksomhed i sund vækst og med store ambitioner. Læs mere på www.vega-salmon.dk

Ansøgning 

ULDBJERG håndterer rekrutteringsopgaven på vegne af Vega Salmon A/S, og du skal derfor sende din ansøgning via linket i annoncen.

Yderligere informationer
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ULDBJERG, Adm. Direktør Jakob Møller Hansen, telefon +45 60 256 256.

Similar jobs

View all jobs like this

This is a preview of the Salgs- og marketingchef til Vega Salmon job at ULDBJERG - en del af Comentor. To view the full job listing, join LinkedIn - its free!Join LinkedIn - its free!

People also viewed